K-popkulturens fanstereotyper
Det er en ganske almindelig arbejdsdag. Andrea snakker med sine kollegaer om Grøn Koncert, og de fleste glæder sig især til Gilli, men Andrea tænker: “Jeg tror, jeg kender én Gilli-sang.”
Andrea har nemlig en helt anden musiksmag, der ikke findes på Top 50 – Danmark.
Af Theo Pallesen
Andrea Tiposot Wøhlk er 22 år og fra Hjørring. Hun bor i Aarhus og studerer International Business Communication på Aarhus Universitet. Ved siden af universitetsstudierne har hun en stor interesse for K-pop.
Hvad er K-pop? – Den korte version
De fleste har efterhånden hørt om det globale fænomen K-pop, og mange har måske også en forestilling om, hvad det går ud på. Det kan dog for nogen være overraskende, hvor stor og intens fanbase denne industri har.
Du kender måske BTS eller Blackpink, to af de største koreanske musikgrupper, men K-popfans hævder, at K-pop er meget mere end bare musik. Det er en konstellation af kunstnerne, koreografierne, stilen og lyden, der går op i en højere enhed. Gennem de seneste årtier har det udviklet sig til en industri med en kæmpe fanbase og dermed også en gigantisk økonomisk succes.
En 34-årig rapper gjorde i 2012 hele verden opmærksom på koreansk musik. Hans navn er Park Jae-Sang (박재상), men han er bedre kendt under kunstnernavnet PSY. Med udgivelsen af megahittet Gangnam Style begyndte folk over hele verden at nynne og synge på koreansk, så godt de nu kunne. Gangnam Style blev den første video på YouTube til at nå en milliard visninger, og mange beskriver det som K-poppens globale gennembrud. PSY var en stor del af K-pops internationale succes, men i Sydkorea startede det allerede i 90’erne.
I dag er K-pop en stor branche, der fylder meget i det sydkoreanske entertainment- og markedsføringssegment.
En tabubelagt interesse
Andrea har ikke noget imod at fortælle om sin interesse for K-pop. Hun har endda skrevet sin bacheloropgave om K-pop og kommunikation, men det er ikke noget, hun bygger sin identitet op omkring.
Selvom K-popfanbasen kun er vokset de seneste år, er det stadig en niche i det danske ungdomsmiljø. Det mærker Andrea også: “Jeg er stadig lidt påvirket af den stereotyp, der er om K-popfans, og det billede mange folk har af K-popfans,” siger hun og uddyber: “Det er idoliseringskulturen og ‘fangirl’-segmentet, der forhindrer, at K-pop kan komme ud af den tabubelagte kategori.”
K-pop er blandt andet bygget op omkring en intens fankultur, som er en af hovedårsagerne til industriens store økonomiske succes. Når en populær gruppe udgiver et nyt album eller EP, betaler fans for alt det merchandise, der følger med udgivelsen.
K-popfans er notorisk kendt for deres entusiasme. De dyrker musikken og artisterne mere end ved bare at lytte. Mange K-popfans køber endda stadig musikken på CD for at sørge for, at deres idoler kan tjene endnu flere penge.
For Andrea er det som udgangspunkt bare en musiksmag, men hun føler alligevel, at det kan være svært at have en så anderledes interesse end sine venner: “Jeg sidder mange gange i min klasse og føler, at jeg ikke rigtig passer ind.”
Hun ved godt, at det ikke falder i tråd med den brede smag blandt danske unge, og derfor er det heller ikke noget, hun har behov for at råbe højt om: “Jeg er åben for at fortælle om mine interesser, men hvis mine venner ikke har lyst til at vide mere om dem, vil jeg heller ikke tvinge dem,” siger hun.
På trods af at K-pop-interessen er konstant stigende, og artisterne kan udsælge Royal Arena, mener Andrea stadig, at der er en afstand mellem K-popfankulturen og den almene danske kultur.
“En gang imellem er det svært at være ung i Danmark, hvis du ikke passer ind i den stereotyp, der er om en ung dansker.”
Andrea har gode venner i Danmark, men de deler ikke interessen for koreansk kultur: “Jeg elsker mine venner her i Danmark, men jeg føler, at de nogle gange ikke har forståelse for mine interesser.”
Fra V til Changbin
I starten af 2017 fik Andrea for første gang øjnene op for K-pop. På dette tidspunkt så hun mange videoer på internettet og faldt en dag over en kommentar på en video, hvori der stod: “React to this by BTS.”
Det blev Andrea nysgerrig af, og efter én video var hun afhængig.
Den første BTS-sang, Andrea hørte, var Blood Sweat & Tears: “Jeg kom til at trykke på livestage-versionen ved en fejl, og jeg kan bare huske, at sceneopsætningen var så flot, at jeg var overbevist om, at det var en musikvideo.”
Allerede der var der specielt et af medlemmerne, som fangede Andrea: “Jeg så den her blonde fyr og tænkte: ‘Han er charmerende,’ og det var V.”
Dengang kendte Andrea ikke andre, der gik op i K-pop ligesom hende, og hun var derfor lidt pinligt berørt over sin nye interesse:
“Jeg havde ikke hørt andre snakke om det, så jeg følte mig lidt alene med det, og at det var en mærkelig ting at interessere sig for.”
Ikke desto mindre var det kun begyndelsen. Senere på året blev Andrea opmærksom på en helt ny gruppe.
Stray Kids debuterede først i 2018, men Andrea kendte allerede til dem før. Hun hørte deres pre-debutrelease i 2017 og blev fanget af deres lyd og stil.
“Siden de udgav Hellevator, har de været min top-1-gruppe.”
Andrea har været trofast fan af Stray Kids lige siden, og til sommer skal hun for første gang til koncert med dem i Amsterdam.
Andreas udvekslingssemester i Seoul
Én ting er at være K-popfan 8.000 kilometer fra epicentret, noget helt andet er at være der. Andrea havde i foråret 2024 et udvekslingssemester på Hanyang (한양) Universitet som en del af sin uddannelse.
Selvom Seoul er langt væk, passede kulturen Andrea godt:
“Det var fedt at være et sted, hvor jeg ikke følte mig som ‘the odd one out’.”
For Andrea var det nemmere i Korea at finde andre, der delte samme interesse. Dermed fylder Korea og Asien generelt meget for hende.
Hun har også planer om at tilbringe tre måneder i Korea, efter hun har færdiggjort sin bachelor til sommer.
Dog er det ikke et land, hun ser sig selv bo i på lang sigt: “Korea er aldrig et sted, jeg kommer til at bo fast, blandt andet på grund af arbejdskulturen.”
Fælles for mange af de østasiatiske lande, herunder Korea, er deres hårdtarbejdende kultur, hvor det er normen at arbejde stenhårdt i mange timer hver uge.
I mange år var en arbejdsuge på over 60 timer ganske normal i Sydkorea, men i 2018 blev der indført et system, der sætter en maksimal grænse på 52 timer om ugen.
Alt i alt har K-pop påvirket Andreas liv på mange punkter og været en indgangsvinkel til at lære om koreansk kultur og sprog. Andrea skammer sig bestemt ikke over sin musiksmag eller interesse, men eftersom der er nogle fordomme omkring K-popsegmentet, er det ikke noget, hun forbinder sin identitet med.
Lyst til mere K-pop?
Se den nyeste musikvideo fra Blackpinks Jennie her:
